
De korte ruter
Vi har lavet nogle korte ruter, som enten går til Bork Havn, Nymindegab eller Stauning alt efter om man vil køre nord eller syd på fra start lokationen ved Skaven Strand. Begge ruter går igennem smuk natur, og vender i en af de to små havnebyer, hvor I kan opleve det lokale liv og de gode spisemuligheder.

De mellemlange ruter
Har I mod på en lidt længere tur, så kan vi anbefale at køre til en af de tre større byer langs Ringkøbing Fjord. Det kan enten være en tur til Hvide Sande, Ringkøbing eller Søndervig. Alle tre byer byder på lækre spisesteder og spændende seværdigheder. Hvis man kører til Hvide Sande eller Søndervig er man ca. halvvejsrundt om fjorden, og så kan man overveje om turen skal gå hele vejen rundt, nu når man er godt på vej. Vi tilbyder også at hente jer mod betaling i en af de tre byer, hvis ikke I ønsker turen retur eller hele vejen rundt om fjorden.
Tag på tur rundt om hele Ringkøbing Fjord
Har I mod på en knallerttur fra øverste hylde, og skal I køre til håndleddet ikke kan tage mere gas, så kan vi anbefale at tilbagelægge de over 100 km., der er rundt om Ringkøbing Fjord. Det er en rute vi fra Tomos Tours efterhånden kender som vores egen bukselomme. Ruten indeholder alt fra de lækreste spisesteder, den flotteste natur og de hyggeligste byer. Det er den ultimative tur man kan tage på en gammel knallert, hvis du spørger os. Man kan evt. overveje at dele turen over i to dage, og tage en overnatning halvvejs enten på hotel eller kører den primitive i shelter.
I kan booke vores pakke 'Rundt om fjorden' - her.